Sitemap | English
Aarsleff køber aktierne i Brødrene Hedegaard A/S, Dragør
Forside > Aarsleff > Nyheder > Aarsleff køber aktierne i Brødrene Hedegaard A/S, Dragør < Tilbage
Arkiv

Per Aarsleff A/S har med virkning fra 1. marts 2008 købt aktierne i entreprenørselskabet Brødrene Hedegaard A/S.

 

Brødrene Hedegaard A/S med adresse på Hangarvej 1 i Dragør beskæftiger 40 medarbejdere. Selskabet udfører traditionelle entreprenøropgaver – primært i form af drifts- og servicekontrakter – og har en betydelig del af sin omsætning i kontrakter for Københavns Lufthavne A/S.

 

Selskabet blev etableret i 2005 af brødrene Jan og Jes Hedegaard Andersen, som begge fortsætter i selskabet.

 

I Aarsleff-koncernen vil Brødrene Hedegaard A/S blive et datterselskab under Anlæg, og Brødrene Hedegaard A/S skal vedligeholde og udbygge de nuværende aktiviteter, ligesom tilkøbet skal udbygge det allerede eksisterende samarbejde mellem selskabet og Aarsleffs afdelinger Anlæg og Rørteknik.

 

Brødrene Hedegaard A/S fortsætter sine aktiviteter i eget navn, og Jes Hedegaard Andersen fortsætter som administrerende direktør for selskabet.


Kontakt
Adm. direktør
Ebbe Malte Iversen
+45 87442222
emi@aarsleff.com

Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com