|
Efter bestyrelsesmødet i dag - den 22. maj - er Per Aarsleff's halvårsrapport sendt til Fondsbørsen. Rapporten viser, at selskabet har klaret sig flot det seneste halve år - og opnået det bedste halvårsresultat i selskabets historie.
"Vi er både meget glade for og meget stolte over vores gode resultat for første halvår", siger administrerende direktør Ebbe Malte Iversen.
"Alt tyder desuden på, at vi vil være i stand til at realisere årsbudgettet på 115 mio. før skat, uanset de for tiden trykkede priser på det danske anlægsmarked".
Koncernresultatet før skat er 60,9 mio. Dette er 11,4 mio. større end første halvår 98/99 og bedre end budgetteret.
Koncernomsætningen er vokset med 12% til 1.270 mio. kr. Eksporten incl. andel af associerede virksomheder udgør 441 mio. kr. svarende til en vækst på 12%.
|