Beslutningstagere har brug for viden og facts, når der skal planlægges og prioriteres renovering af kloakledninger.
Derfor arbejder Aarsleff Rørteknik på et nyt koncept, der med afsæt i udviklingen på it-området og i No-Dig-teknikkerne kan sikre effektive arbejdsgange, blandt andet i kraft af digitale kort over kloakledningerne.
Projektet, der har arbejdstitlen EDS (Elektronisk Digital Stik-indmåling og opmåling), har som mål at optimere og udvikle samlede koncepter for systemrenoveringer.
"Med EDS-systemet bliver det derfor lettere at tænke og handle i helheder og at opnå stordriftsfordele med hensyn til både økonomi og kvalitet. Når gætterier erstattes af facts, er vejen banet for strategisk baseret ledningspleje", forklarer Arne Thomsen fra Aarsleff Rørteknik.