|
I forbindelse med fremføring af fjernvarme fra Vendsysselværket til Aalborgværket har Aarsleff udført krydsningen af Limfjorden med to fjernvarmeledninger.
Aarsleff udførte fjordkrydsningen ved bundtrækning af ledningerne i en etableret rørgrav. På vanddybder under en meter blev ledningsgraven udgravet fra land og på større vanddybder udførte Aarsleff opgravningen med gravemaskiner placeret på en flydende platform styret af satellitpositioneringsudstyr.
Rørene blev sammensvejset og trykprøvet på land. De to fjernvarmerør blev trukket ind i beskyttelsesrørerne ved hjælp af en specialudviklet metode, så indtrækning kunne ske uden slidtage på den sårbare PE-kappe.
På modsatte side af fjorden var opstillet et trækspil. Herfra blev en trækwire udlagt i den etablerede rørgrav med skib og kontrolleret med dykker. Trækwiren blev herefter fastgjort på rørsystemet og udtrækning blev foretaget med bundtrækningsmetoden.
|