Sitemap | English
Historie
Forside > Aarsleff > Historie < Tilbage
Historie
Idégrundlag
Arbejdsmiljøpolitik
Ledelse
Direktion og bestyrelse
Organisation
Koncernoversigt
Investor Relations og Økonomi
Nyheder
Job
Logo
Stabil og styret vækst er det overordnede mål som Per Aarsleff A/S bringer med sig ind i det 21. århundrede. At leve op til målet kræver ingen ændringer i virksomhedens kultur. For lige siden civilingeniør Per Aarsleff begyndte for sig selv er der navigeret efter de mål og med succes. 4. januar 1947 forlod Per Aarsleff en sikker stilling hos den danske stat, købte sig en gravemaskine, lejede andre to og åbnede eget brunkulsleje i Midtjylland.

Per Aarsleff tog små, men kloge skridt ad gangen. Han lagde ud med en arbejdsstyrke på 14 mand og har forklaret hvorfor: "Det gjaldt om ikke at udvide for hurtigt, undgå de store armbevægelser og altid have orden i pengekassen".

Principperne viste sig bæredygtige,  og har gennem årene aflejret frugtbare vækstlag i virksomheden. De oprindelige 14 mand er mere end 60 år senere senere blevet til omkring 3.200 i moderselskab, datterselskaber og associerede selskaber. Alt i alt en koncern, som nyder faglig respekt både hjemme og i udlandet. Årsomsætningen, som første år toppede ved 40.000 kr., ligger 60 år senere på cirka 4,9 milliarder kroner. Af brunkulsdagenes uimponerede opfindsomhed på felter som maskinudvikling, arbejdsplanlægning og logistik er rodfæstet en virksomhedskultur med kreativitet både i marken, på kontorer og på tegnestuer.

Selv har Per Aarsleff karakteriseret sin virksomhedsstrategi sådan:" Om det nu har været brændsel, kloakker eller huller i jorden, har vi altid specialiseret os i noget, der var tilpas svært til, at andre ikke gad, og som samtidigt var konjunkturstabilt i den store husholdning. Besværlige enkeltopgaver, der siden er endt som specialiteter. Samtidigt har vi altid forsøgt at holde vores maskiner fuldt beskæftigede og skræddersyede til de særlige formål".

Den administrerende direktør i Aarsleff ved årtusindskiftet er Ebbe Malte Iversen - ansat som ingeniør i virksomheden i 1975 og i dag den tredje mand i chefstolen efter Per Aarsleff og hans efterfølger Palle Svejstrup. Palle Svejstrup blev ansat hos Aarsleff i 1965 og har fungeret som bestyrelsesformand i perioden 1999-2010, hvor Niels Skovgaard Møller overtog formandsstolen. I dag er Palle Svejstrup formand for Per og Lise Aarsleffs fond. 

Fra starten i 1947 har engagement og selvstændighed været et særkende for medarbejderne hos Aarsleff. Det gælder stadig, og udviklingen har ikke mindsket behovet for folk af denne støbning. Ebbe Malte Iversen: "Høj professionel kunnen, overblik og evne til samarbejde samt selvstændig stillingtagen er kvalifikationer, vi efterspørger og opdyrker, og som modsvares af store frihedsgrader og - véd vi - stort engagement.

Lykkelig kombination af fornuftig omtanke og evne til at reagere konstruktivt på skiftende, udefrakommende udfordringer er et tilbagevendende ledemotiv i Aarsleff-koncernens lange historie. Det betyder, at virksomheden i sin markedsvurdering løbende forholder sig til samfundsudviklingen i stedet for i bedreviden at forskanse sig på arbejdsområder, hvor behovene er opfyldt. Også her kan der trækkes en lige linje tilbage til brunkulsdagene på den jyske hede, som for Aarsleff blev første kapitel i en lang og succesrig virksomhedshistorie.

Blandt de mange begivenheder, som har haft positiv effekt på Aarsleff-koncernens vækst i de sidste årtier af det 20. århundrede, fremhæver den tidligere bestyrelsesformand Palle Svejstrup tre.

Den første indtraf med oliekriserne midt i 1970'erne. De danske kraftværker skulle i en fart omstilles fra olie- til kuldrift. Det gav store opgaver inden for bl.a. havnebyggeri til Aarsleff og afdelingen for pæleramning. Afdelingen var op- og udbygget i løbet af det foregående 10-år med afsæt i det store behov for fundering, som fulgte af det fremstormende betonbyggeri. I samme behovsbegrundede markedsstrategi inddroges specialisering i elektrificering af jernbaner, anlæg af naturgasledninger og spildevandsledninger samt opgravningsfri fornyelse af underjordiske ledninger. På alle tre områder var ny- eller videreudviklet teknik afgørende elementer i Aarsleffs konkurrencemæssige gennemslagskraft.

Næste store begivenhed var børsnoteringen af Per Aarsleff A/S i 1984. Det forløb med stor succes og kan aflæses i kurser, som tydeligt afspejler investorernes tillid til virksomheden. Involveringen i opførelsen af de store broer over Storebælt og Øresund, hvori Aarsleffs ekspertise på anlægsområdet både til lands og til vands kom i spil, blev den tredje udslaggivende begivenhed i den nyere virksomhedshistorie.

En ring er sluttet. Fra de barske pionerdage i brunkulslejerne er Aarsleff vokset til en virksomhed, der kan være med, hvor entreprenørprojekter af internationalt format skal virkeliggøres med kompetente aktører på alle poster. Fra allround projektledelse og helt ud til det daglige virke på arbejdspladsernes frontlinje.


Kontakt
Kommunikationsafdelingen
+45 8744 2222
kommunikation@aarsleff.com
Mere information
Koncern-video (wmf)

Copyright © 2012 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com