|
Aarsleff har flere gange udført kabelarbejder på Lolland.
Det nyeste projekt er i forbindelse med opførelsen af Nysted Havmøllepark på Rødsand. Strømmen fra de 72 havvindmøller kommer i land på Vantore Strand på det sydøstligste af Lolland.
Her er det Aarsleff som står for kabelprojektet fra Vantore Strand og videre til transformerstationen ved Radsted. En strækning på 18,2 kilometer. I alt trækkes tre 132 kV kabler og to tomrør. Aarsleff har udført styret underboring under alle veje, vandløb og større blødbundsstrækninger. Projektet blev udført fra april-august 2002.
Sidst Aarsleff udførte kabelarbejder på Lolland var i 1999. Dengang blev der udført 39 kilometer kabelanlæg.
|