Sitemap | English
Aarsleff føjer yderligere 32 kilometer gasledning til referencerne
Forside > Aarsleff > Nyheder > Arkiv > Aarsleff føjer yderligere 32 kilometer gasledning til referencerne < Tilbage

Siden begyndelsen af 80’erne har gasledninger været et af Aarsleffs specialer. Med tiden har Aarsleff udført mere end 2.000 kilometer gasledning – det svarer omtrent til afstanden mellem Århus og Madrid.

Hen over sommeren bliver dagligt føjet flere kilometer til referencelisten. Det sker i takt med, at gaskaravanen bevæger sig gennem landskabet fra Holstebro til Herning – en strækning på i alt 32 kilometer.

Godt samarbejde med mangeårig partner

”Lige nu, hvor alle aktiviteter er i fuld sving, er vi cirka 35 medarbejdere. Vi kender hinanden fra tidligere og alt går som planlagt”, fortæller Gert Nielsen fra Aarsleff, som står i spidsen for arbejdet.

Arbejdet udføres af et konsortium kaldet Naturgaskonsortiet Aarsleff-Bodo, som foruden Aarsleff består af den mangeårige partner Bohlen & Doyen fra Wiesmoor i Tyskland.

Fakta om projektet:

  • Gasledningen mellem Herning og Holstebro består af 18 kilometer Ø168 mm og 14 kilometer Ø219 mm
  • Projektet omfatter de traditionelle aktiviteter som opgravning, svejsning, nedlægning, tilfyldning, retablering samt rensning og trykprøvning af gasledningen
  • Desuden indeholder projektet opsvejsning og indbygning af tre nye ventilgrupper samt ombygning/udvidelse af fire eksisterende ventilgrupper
  • Arbejdet udføres for Naturgas Midt-Nord I/S og skal afsluttes senest 31. oktober.

Kontakt
Sektionsingeniør
Gert Nielsen
+45 8744 2338
gni@aarsleff.com
Relaterede emner
Gasledninger


Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com