Sitemap | English
Den tunge del af renoveringen på Københavns Hovedbanegård er begyndt
Forside > Aarsleff > Nyheder > Arkiv > Den tunge del af renoveringen på Københavns Hovedbanegård er begyndt < Tilbage

Lørdag den 1. april 2006 blev Banegårdspladsen lukket for trafik i de næste to år. Efterladte og herreløse cykler blev fjernet, og den kommende byggeplads hegnet sikkert inde, så ingen af de dagligt cirka 100.000 passagerer og besøgende forvilder sig ind til medarbejderne fra Pihl og Aarsleff.

 

Dermed begyndte den mere tunge del af renoveringen. Hovedbanegården er bygget som en bro henover de 12 spor. Selve brodækket på Banegårdspladsen og parallelgadebroerne ned langs Hotel Astoria og Hotel Plaza skal udskiftes, og de bærende bjælker skal renoveres. Pladsen nyindrettes med blandt andet en ny granitbelægning. Brodækket under Banegårdshallen bliver renoveret og forstærket med en ny stålkonstruktion.

 

I alt skal konsortiet renovere cirka 21.700 kvadratmeter flade på over- og undersiden af Banegårdspladsen og banegårdshallen.

 

Til sommer begynder ombygningen af perron 2 og 3, som skal sænkes og forlænges ind under Hovedbanegården.

 

Kontrakten til en værdi af 389 millioner kroner blev indgået den 22. december 2005. Anlægsarbejderne forventes afsluttet i sommeren 2008.
Kontakt
Seniorprojektleder
Claus Dam Christophersen
+45 2026 3357
cdc@aarsleff.com
Relaterede emner
Aarsleff skal renovere Københavns Hovedbanegård

Mere information
Link til DSB - København H under ombygning

Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com