Det verdensomspændende ISTT har tildelt Aarsleffs polske datterselskab den internationale No-Dig Award.
I 2002 stod Per Aarsleff Polska Sp. z o.o. for udførelsen af den hidtil mest komplekse, største og længste opgravningsfri rørrenonvering, der nogensinde er udført i Polen.
Netop Aarsleffs valg af løsning og det efterfølgende veludførte job i Warszawa gjorde indtryk på dommerkomiteen fra ISTT, International Society for Trenchless Technology, som stod for indstillingen og den efterfølgende uddeling af dette års No-Dig pris.
Prisen tildeles Aarsleffs polske datterselskab i samme år som selskabet fejrer sit ti års jubilæum.