I det rekreative område mellem Skovsøen og Dalum Papirfabrik i Odense har Aarsleff netop strømperenoveret en halv kilometer afløbsledning.
"Den metode vi benytter, gør os i stand til at udføre en stor renovering som her i Odense. Selvom ledningen måler en meter i diameter, så kan vi strømperenovere de 530 meter ledning i én arbejdsgang", fortæller Anders B. Rasmussen, salgsingeniør hos Aarsleff Rørteknik.
Med en diameter på en meter, en længde på 530 meter og en vægt på 40 ton så hører strømpen i Odense til blandt de største, Aarsleff nogensinde har produceret og installeret i Danmark.