|
I Mumbai, det tidligere Bombay, i Indien har Aarsleff fornyet 8,4 km meget store og dybtliggende kloakledninger.
Den opgravningsfri fornyelsesmetode Aarsleff Paneler er valgt til projektet.
Metoden kan anvendes til alle former for gravitationsledninger, dog er det et krav, at ledningens dimension er stor nok til at rumme det mandskab, der skal udføre fornyelsen inde i røret.
Aarsleff anvender specialfremstillede, glasfiberarmerede polyesterpaneler som hejses ned i røret og installeres et efter et. Under installationen omdirigeres spildevandet til andre kloaksystemer i byen.
Kontrakten til en værdi af 145 millioner kroner er den hidtil største Aarsleff har udført i Asien.
|