Meddelelse sendt til Københavns Fondsbørs
Wicotec A/S, Taastrup, som er et 100% ejet datterselskab i Aarsleff-koncernen, har med virkning fra 1. oktober 2005 overtaget aktierne i ventilationsfirmaet E. Klink A/S i Skovlunde.
E. Klink A/S projekterer, fabrikerer, installerer og servicerer fra egen serviceafdeling skræddersyede ventilationsanlæg. Virksomheden omsætter årligt for 70 millioner kroner og beskæftiger 40 medarbejdere.
Wicotec A/S beskæftiger sig med tekniske installationer med hovedvægt på teknikentrepriser og dertil relaterede servicearbejder. Wicotec A/S omsætter for 384 millioner kroner om året og beskæftiger 384 medarbejdere.
E. Klink A/S vil fortsætte sine aktiviteter i eget navn, med egen ledelse og fra egen adresse.