Sitemap | English
Aarsleff skal renovere Københavns Hovedbanegård
Forside > Aarsleff > Økonomi > Fondsbørsmeddelelser > Aarsleff skal renovere Københavns Hovedbanegård < Tilbage

Meddelelse sendt til Københavns Fondsbørs

 

DSB og et konsortium bestående af Pihl og Aarsleff har den 22. december 2005 indgået en hovedentreprise-kontrakt om renovering af Københavns Hovedbanegård.

 

Entreprenørkonsortiet består af E. Pihl & Søn A.S og Banekonsortiet I/S. Banekonsortiet I/S består af Per Aarsleff A/S og de 100% Aarsleff ejede datterselskaber Wicotec A/S og Petri & Haugsted as. Aarsleff koncernens andel er 50%. Kontraktsummen er 389 mio kr.

 

Hovedentreprisen omfatter arbejder i forbindelse med:

  • To perronforlængelser – inklusive ombygning, nye adgangsforhold, udskiftning af bærende konstruktioner m.m.
  • To perronsænkninger – inklusive jord- og belægningsarbejde, nye stålkonstruktioner, omlægning og ændring af installationer m.m.
  • Haldæk – renovering af konstruktion under Banegårdshallen, ny bærende stålkonstruktion
  • Forpladsbroer – renovering og forstærkning af selve forpladsbroen og de to parallelgadebroer på både under- og oversiden

Den forventede anlægsperiode er januar 2006 til juni 2008.

 

Detailprojekteringen af projektet er gennemført i efteråret 2005 i et samarbejde mellem DSB, Carl Bro som bygherrens rådgiver og Pihl/Aarsleff konsortiet.

 

De resultatmæssige konsekvenser af kontrakten er indregnet i de tidligere meddelte forventninger til Aarsleffs resultat for 2005/2006.


Kontakt
Adm. direktør
Ebbe Malte Iversen
+45 87442222
emi@aarsleff.com
Mere information
Link til DSB - København H under ombygning

Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com