|
Aarsleff har gennem flere år anvendt dybdekomprimering eksempelvis i forbindelse med store indpumpninger af sand ved havne- og broprojekter.
Ved dybdekomprimering nedvibrerer vi et stålrør påsvejset cirka 0,8 meter lange grene. Derved fremkalder vi liquefaction i sandmaterialerne. Poreovertrykket bliver drænet bort, hvilket får materialerne til at pakke sig tæt.
Ved at kombinere de rigtige materialer, nedstikshastighed og vibrationsmetode når vi en høj relativ lejringstæthed i sandfylden. Fremtidige sætninger vil derved være minimale.
Aarsleff gennemfører komprimering med løbende kontrol og dokumentation.
|