|
Hovedledningen og de mange stikledninger til Århus Kommunehospitals forskellige bygninger var nedslidte efter mange års brug.
Hovedledningen er placeret under hospitalets underjordiske tunnel, som bruges til transport af forsyninger mellem afdelingerne. Af hensyn til driften i tunnelen og ledningens dybde besluttede hospitalet at lade Aarsleff renovere hovedledningen og de mange stikledninger med Aarsleff Strømpeforing.
Aarsleff udførte arbejdet fra brønde i den underjordiske tunnel og renoverede i alt 80 meter hovedafløbsledning og 50 meter stikledninger. Desuden udførte Aarsleff en rørsprængning på en beskadiget stikledning fra tunnelen.
Arbejdet blev udført på fem dage, og den daglige drift af både tunnel og ledningsnet blev opretholdt.
|