|
Aarsleffs Funderingsafdeling har netop fået leveret den første af sine to nye Banut 650 rammemaskiner.
Rammemaskinen er en fleksibel maskine, der som standard er monteret med en 6 tons fuldhydraulisk Uddcombhammer, udskydelig kontravægt og en 24 meter lang mægler. Den er desuden udstyret med ekstra spil som kan anvendes ved forboring for pæle, eller som nedtræk ved arbejde med for eksempel vibrator eller boremotor. Maskinen er også forberedt for montage af udstyr til statisk nedpresning af spuns.
Når rammemaskinen skal transporteres fra en byggeplads til en anden, sker det med hammeren monteret på maskinen, og med undervognen skudt ind fra arbejdsbredden på 4,70 meter til transportbredden på 3,30 meter. Det er tale om en stabil og transportvenlig maskine, som er hurtig både at rigge til og tage ned.
Med købet af de to nye Banut 650 rammemaskiner har Aarsleff-koncernen i alt 36 fuldhydrauliske rammemaskiner, som for tiden opererer i Danmark, England, Tyskland, Polen, Sverige og Kasakhstan.
|