Entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S har netop indgået kontrakt med Danish Crown Amba, som med første spadestik i dag, onsdag den 7. august, markerer starten på byggeriet at et nyt slagteri ved Horsens.
Allerede i morgen torsdag tager Aarsleff fat på grundmodningsentreprisen. Entreprisen har en samlet værdi på 95 mio. kr. og indeholder jord-, kloak-, vand- og belægningsarbejder. Aarsleffs arbejder forventes afsluttet ultimo 2003.
Ordren påvirker ikke indeværende regnskabsår, som afsluttes den 30. september 2002.