Sitemap | English
Aarsleff indgår kontrakt med Citytunnelprojektet i Malmø
Forside > Aarsleff > Økonomi > Fondsbørsmeddelelser > Aarsleff indgår kontrakt med Citytunnelprojektet i Malmø < Tilbage

Meddelelse sendt til Københavns Fondsbørs

Som medlem af entreprenørkonsortiet Malmö Citytunnel Group har Per Aarsleff A/S i dag skrevet kontrakt med Citytunnelprojektet, svenske Banverkets projektorganisation, på etablering af en boret tunnel i Malmø. 

 

Kontrakten på cirka 2,3 milliarder svenske kroner (cirka 1,8 milliarder danske kroner) er erhvervet i konsortium med tyske Bilfinger Berger AG og danske E. Pihl & Søn A.S. Aarsleffs konsortieandel er 25%. 

 

”Vi er meget tilfredse med ordren. Vi har gode erfaringer med de store infrastrukturopgaver i Øresundsregionen og konsortiet har arbejdet længe og målrettet på at få denne kontrakt”, udtaler Aarsleffs administrerende direktør Ebbe Malte Iversen. 

 

Kontrakten omfatter etablering af 4.650 meter dobbelttunnel med en diameter på 8,9 meter. Desuden skal etableres en 700 meter lang nedkørselsrampe ved Holma og et stort underjordisk rum til den fremtidige station ved Triangeln. Rummet etableres 25 meter under jordoverfladen og bliver 250 meter langt, 28 meter bredt og 12 meter højt.

 

Arbejdet forventes igangsat i andet kvartal af 2005 og den samlede anlægsperiode er på 52 måneder.

 

Ordren forventes ikke at påvirke indeværende års resultat.

 

For yderligere information, venligst kontakt administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, tlf. 8744 2222.

Henvendelse vedrørende jobmulighed eller leverancer i forbindelse med Citytunnelprojektet kan ske skriftligt til:

Malmö Citytunnel Group
Att: Kristian Sørensen og Per Semmling
Strandgatan 1
216 12 Limhamn
Sverige


Kontakt
Adm. direktør
Ebbe Malte Iversen
+45 87442222
emi@aarsleff.com
Mere information
Link til Citytunneln
Link til E. Pihl & Søn A.S.
Link til Bilfinger Berger AG

Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com