|
Ved rørsprængning udskifter Aarsleff det eksisterende rør med et nyt PE-rør i samme eller større diameter. Rørsprængning kan anvendes til renovering af næsten alle ledningstyper.
Et sprængningshoved presses gennem den defekte ledning, der knuses og ersattes af et nyt PE-rør. Fordelen er, at man normalt kan gå mindst en dimension op i diameter og derved øge kapaciteten på ledningsstrækket.
Renoveringen starter med, at der graves op ved start og slutpunkt. Alle stik, ventiler og lignende graves fri, frakobles og frilægges.
Når alle opgravningerne er udført, og knudepunkterne er frilagt trækkes det sammensvejste PE-rør ind i den eksisterende ledning. Forrest på røret er monteret et sprængningshoved og inde i det er en trykluftraket monteret, hvilket skaber den dynamiske påvirkning.
Efterfølgende skal alle tilslutningsarbejderne udføres og hullerne reetableres.
|