Sitemap | English
Aarsleff og Køge Kommune indgår partneringkontrakt om udbygning af Køge Havn
Forside > Aarsleff > Økonomi > Fondsbørsmeddelelser > Aarsleff og Køge Kommune indgår partneringkontrakt om udbygning af Køge Havn < Tilbage

Meddelelse sendt til Københavns Fondsbørs

 

Over de næste 10-12 år skal Aarsleff og Køge Kommune i partnering udbygge et større område ved Køge Havn for en anslået værdi af 950 millioner kroner.

 

Anlægsarbejdet er en del af Køge Kommunes plan for de kystnære områder ved havnen. Alene havnen er inde i så stærk en udvikling, at den mangler muligheder for udvidelse af erhvervs- og havnearealerne.

 

Derfor anlægges en 40 hektar stor opfyldning bestående af forurenet jord fra hele hovedstadsregionen. Endvidere etableres et nyt og større havnebassin.

 

De kommende entreprenøropgaver ved havnen omfatter blandt andet:

  • Anlæg og drift af jorddepot
  • Modtagelse af to millioner kubikmeter let- og middelklasse forurenet jord, som skal udgøre den 40 hektar store opfyldning
  • Etablering af to nye dækmoler og ramning af spunskasse for indhegning af jorddepotet
  • Udbygning og forbedring af de rekreative områder nord og syd for Køge Havn.

Den endelige kontraktindgåelse giver ikke anledning til at ændre forventningerne til årets resultat for regnskabsåret 2006/2007.


Kontakt
Adm. direktør
Ebbe Malte Iversen
+45 87442222
emi@aarsleff.com

Copyright © 2008 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com