Sitemap | English
Aarsleff udbygger Letlands vandforsyning
Forside > Aarsleff > Økonomi > Fondsbørsmeddelelser > Aarsleff udbygger Letlands vandforsyning < Tilbage
I dag underskriver Per Aarsleff A/S og det lettiske miljøministerium den hidtil største kontrakt på miljøstøttet arbejde i Letland under EU's Phare-program. Kontrakten omhandler udbygning af vandforsyningen i otte byer og har en værdi af ca. 60 mio. kr.

De otte byer med tilsammen ca. 120.000 indbyggere, som gennem projektet får tidssvarende vandforsyning, er center for 26 distrikter - beliggende fra Østersøen til Den hviderussiske grænse.

I syv af de otte byer skal Aarsleff levere nye fuldautomatiske vandværker, i den ottende by skal ledningsnettet renoveres. Der er tale om et såkaldt Turn Key-projekt, som omfatter design, levering af udstyr, montage og indkøring.

Arbejdet begynder 2. januar 2001 og strækker sig over 15 måneder, det udføres af Aarsleffs lokale lettiske kontor med brug af lokale underentreprenører og overordnet støtte fra moderselskabet.

Hovedparten af den totale projektsum dækkes af Phare-midler, mens bidrag fra det danske miljøministerium, lokal finansiering og NEFCO (Nordic Environmental Funding Cooperation) udgør ca. 15%.

Resultatmæssigt indgår arbejdet som en del af de forventninger, der er indarbejdet i Per Aarsleff A/S budget for 2000/2001.
Copyright © 2009 - Betingelser for brug
Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, Tel +45 8744 2222, Fax +45 8744 2249, Mail:info@aarsleff.com / job@aarsleff.com