Aarsleff-koncernens ventilationsfirma E. Klink A/S i Skovlunde har med virkning fra 1. maj 2007 overtaget aktierne i Danklima Ventilation A/S.
Danklima med adresse i Viby ved Århus beskæftiger 30 medarbejdere, som projekterer, fabrikerer, installerer og servicerer ventilationsanlæg. Ventilationsfirmaet har 24 års erfaring og er etableret af Jørgen Kjelsmark, som fortsætter i ledelsen.
E. Klink, som overtager Danklima, er 100 % ejet af Aarsleffs teknikentreprenør Wicotec og varetager hovedsageligt koncernens sjællandske ventilationsaktiviteter. Tilkøbet skal forstærke aktiviteterne vest for Storebælt.
Danklima fortsætter sine aktiviteter i eget navn og med egen ledelse.
E. Klink A/S
Datterselskab 100 % ejet af Wicotec A/S. Fabrikerer, installerer og servicerer fra egen serviceafdeling skræddersyede ventilationsanlæg. Virksomheden omsætter årligt for 70 millioner kroner og beskæftiger 40 medarbejdere.
Wicotec A/S
Datterselskab 100 % ejet af Per Aarsleff A/S. Beskæftiger sig med tekniske installationer med hovedvægt på teknikentrepriser og dertil relaterede servicearbejder. Wicotec omsætter årligt for 370 millioner kroner og beskæftiger 400 medarbejdere.inden for fundering og opgravningsfri rørrenovering.