|
Aarsleff Rørteknik har en samlet kvalitetscertificering inden for salg, produktion og fabrikation samt Turn Key Projektledelse i henhold til DS/EN ISO 9001.
Medlem af kontrolordningen Aarsleff Rørteknik er medlem af kontrolordningen for ledningsrenovering, som omfatter metoder til reparation, forbedring eller udskiftning af ledningssystemer helt uden eller med begrænset opgravning.
Kontrolordningen sikrer, at entrepriser, som udføres af virksomheder, der er tilsluttet ordningen, udføres i overensstemmelse med en godkendt deklaration for den pågældende renoveringsmetode samt opfylder Kontrolordningens krav til kvalitetssikring og dokumentation.
Dokumentation efter afslutning Den afsluttende TV-inspektion, som er underlagt Danske TV-Inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK), danner baggrund for en rapport, der dokumenterer arbejdets kvalitet.
Miljørigtig fornyelse og produktion Aarsleff Rørteknik er certificeret efter DS/EN ISO 14001 inden for miljøledelse og arbejdsmiljø på fabrikkerne, i laboratoriet og i lager- og forsendelsesafdelingen.
Certificeringen sikrer:
- At krav til arbejdsmiljø opfyldes
- At produktionen og installationen af strømpen udføres i overensstemmelse med forskrifterne.
|
|